27. jan. 2017

Hus i Colombia. Del 9: Flise- og trægulve


Vi er nu der i processen, hvor det hele bliver pænere. Væggene har fået form og farve, og nu er gulvene så småt ved at være klar til nye beboere.

Der blev lagt trægulv i de to værelser. Det ordnede Luis på egen hånd. 

For at beskytte træet mod fugt fra fundamentet, lagde han først et 'grid' af træ som blev hamret solidt i fundamentet.

Grid
 Dernæst kunne han tilskære de 1 og 2 meter lange brædder i sappantræ, som er temmelig hårdt træ.

Workshoppen blev flyttet ud i køkken-alrummet 
Og så var det ellers bare at skrue det godt fast.

Akasha hjalp til på sin egen være-i-vejen-måde

 Brædderne var ikke alle helt lige og varierede i både tykkelse og form. Der skulle bankes godt til indimellem for at sætte dem sammen.

Vi brugte en blød hammer til at hamre brædderne sammen

Vi tog fem rækker ad gangen: Hvert brædde i hver række blev først målt, dernæst skåret og lagt løst på. Når vi var sikre på at de passede over hele linjen, så blev de fastgjort med skruer.

Den flotte struktur ses tydeligt her

Det endte med at blive en proces strækkende sig over 6 dage, mest fordi mange af brædderne var så skæve.

Sådan ser et halvt gulv ud.
Efter fuldendt installation er der en del brædder der skal slibes til og fugerne skal fyldes ud med en  gulvfugemasse med træflis

Rustikt resultat
Træet varierer meget i farve - fra gul til lysgrå og lilla - så gulvet har fået en flot struktur.

Kontoret næsten klar til indflytning
Da trægulvet nu er lagt - og der i princippet kun mangler at blive slebet og fyldt ud samt installeret fod- og gulvlister - så gik vi i krig med køkkengulvet.

Trods huset består af præfabrikerede "byggeklodser" skulle man jo tro at væggene er vaterpas-korrekte .. lissom et hus af lego. Sådan er det ikke, så der skulle planlægges en times tid før vi turde starte med at blande mørtlen. Det blev gjort med en snor, et par søm og øjemål.

Planlægningsfasen
 De fleste anbefaler at starte sin planlægning i midten af rummet, men køkken/alrummet løber direkte sammen med en lille fordelingsgang. Det skulle der også tages højde for.

Det skal jo helst ikke være alt for skævt, vel
 Luis blandede en stor spand med mørtel, lod den hvile 10 minutter og faldt så på knæ for at starte fliselægningen. Vi havde en fint fungerende fordeling da vi lagde fliser udenfor, så den genbrugte vi: Luis stod for at smøre på og jeg lagde flisen og sikrede at linjerne var lige.

Vi startede i midten, da fliserne i siden skulle skæres til.
 Sådan så det ud efter etape 1, hvor de hele og nemme fliser blev lagt.

Ikke mere betongulv!
 Efter de halve og diverse mangeformede fliser var skåret til, så gik anden etape i gang som jeg tog mig af, da det er ret bøvlet at være to om.

Vi har valgt store fliser på 42x42
Jeg var SÅ stolt af mig selv efter at have lagt gulvet og endte også med at tage mig af injektionsmørtlen, som er den der smøres imellem fliserne efter de har tørret i 24 timer. Så det har jeg ingen fotos af. Tilgengæld af det færdige og småbeskidte resultat:
Her kommer køkkenet til at være (komfur i hjørnet og køleskab under trappen)

Køkken/alrum (m. altmulig-trappe)

Det sjove ved det hele er at det tog meget længere tid at vælge de rigtige fliser end at lægge dem. I bakspejlet kunne vi nok godt have valgt en mørkere flise, men det er nok set i lyset af at vi stadig slæber en masse smat ind i arbejdsprocessen med badeværelset... som jo gerne - allerhelst - skulle være færdig torsdag, når min familie ankommer! Ellers må fliserne vente, og heldigvis kan toilet og håndvask jo afinstalleres på den anden side, hvis det kniber med tid.

11. jan. 2017

Hus i Colombia. Del 8: Vægge

Vægge!

Til Luis' store skuffelse er bilen p.t. ikke arbejdsdygtig, og vi har måttet købe os til transport flere gange. Vi har dog fra starten været enige om at de skrøbelige gipsvægge burde transporteres forsigtigt med en ladvogn. De kom i starten af december, og det så sådan her ud:

Luis havde nøje regnet ud hvor mange vægge og hvor mange omegaer der skulle bruges til underetagen
Væggene blev placeret på fundamentet. Det skabte en del fugt mellem den nederste vægplade og fundamentet, så vi kunne faktisk ikke bruge den nederste væg. Det endte med at løse sig - og vi havde lige præcis nok.
Mens Luis hentede væggene, gjorde jeg køkken/alrum rent, så de kunne lægges fladt på gulvet.
Grunden til at vi har valgt at installere gipsvægge er, at betonvæggene er samlet med temmelig grimme metalskinner - som ses nedenfor.
Vi kunne også have valgt at smøre et lag ekstra cementblanding på, men det er dyrt i længden og vist nok også ret svært at få flotte glatte vægge.

Den rå væg
Luis brugte 3 1/2 dag på at lave huller i væggene, i omegaerne, putte ravpluks og skure skruer i. Væggene er stenhårde og vores egen boremaskine havde ikke kræfter, så vi måtte låne os til en kraftigere maskine.
Huller i henholdvis omega og væg skulle nøje afpasses.

Maksimalt 60 cm mellem omegaerne.

Det er vigtigt at sætte omega tæt på hjørner for at skabe stabilitet

Da nogle af væggene var mere en 2,5 meter høje, måtte vi sætte på horisontalt også
Da omegaerne var fæstnet til væggene, skulle selve væggene monteres. Det var ret nemt at gå til, faktisk, når man lige er kommet over nervøsiteten for at lave en skærefejl.

Først vurderer man hvor stor en plade man kan montere på de påskruede omegaer. Jo større jo bedre, men man skal samtidig undgå at lave væggenes vertikale skillelinjer ovenover hinanden, så det skal lige planlægges.

Området opmåles, og væggen skæres.

En sirlig linje tegnes på væggen.
Man kan bruge en motordrevet sav...
.. eller en hobbykniv på fronten, hvorefter man 'knækker' væggen bagover og skærer det påklistrede papir på bagsiden
Siden tilpudses med en høvl.
Væggene installeres oppefra.
Nedenfor, på væggen til venstre, kan man se en 'fejl', nemlig at to stykker er blevet påsat ovenover hinanden. Det gør væggen svagere, men vi måtte spare på vægpladerne, og da det er forholdsvist små stykker - endnu en ting man bør undgå - tog vi alligevel chancen.


TETRIS!
Efter væggene er påsat, skal ujævnheder, skillelinjer og huller udbedres med flydende gips.
Revner, som den her ved et hjørne, skal fyldes ud med først papir og dernæst gips. En såkaldt 'pre-filling'.

Omkring vinduerne og døre påsætter vi en ramme senere

Sådan her ser en god opbygning ud. En skillelinje mellem de to øverste vægplader er placeret ovenover fabrikskanten af den underste vægplade
Skruehuller udfyldes med gips - tre gange - og derefter en gang med sandpapir

Huller omkring ledninger skal udfyldes. Da det er lidt tricky at gøre rent efterfølgende, har vi sat tape på alle pæle
Luis' mareridt, stikkontakter, men han klarer det super godt, og jeg tror at resultatet kommer til at være ret prof.
Gipsen kommer fra en stor bøtte og skal lige røres rundt lidt for at fordele væsken
Dernæst påsættes tape i skillelinjerne

tapen smøres på med et lag gips


I alt skal påsmøres 3 gange efter tapen er kommet på for et ensartet resultat
Home Center. Der er en særlig maling til 'drywalls' som indeholder latex og er nem at gøre rent.
Så kom malerrullen i brug.
To lag dækkede fint.

Værelse 1.
Køkken/alrum

Værelse 2.
Væggene er temmeligt hvide! Luis udviklede dog tidligt en fantastisk idé om en trævæg. Til formålet blev indkøbt grantræsbrædder, som vi bejdsede med tre forskellige naturlige farver. Resultatet er en væg, som jeg næsten ikke kan tage øjnene fra og det var 100 gange nemmere (og hurtigere) at forberede og påsætte brædderne end at montere gipsvæggene.

Det var et farverigt arbejde at bejdse træet, så det blev gjort udenfor - i solskin.
Og den endelige trævæg......

Ta-daa