Nu kommer det til at handle lidt om vores vinduer, som vi netop har færdiggjort. Umiddelbart, når man tænker på et vindue i Danmark, så tænker man også at selve installationen jo ikke børe være en større udfordring. Det var det her. Og jeg skal fortælle hvorfor.
Hvert af vores 10 vinduer er inddelt i 10 tern, eller sprosser, som min ven Villads har lært mig at det hedder. Heraf er der fire forskellige sprosse-mønstre MEN tre af disse fire mønstre havde både små og store variationer - dvs. at det samme tern i to vinduer ikke nødvendigvis er geometrisk identisk, fordi vinduet er håndlavet! Sååå fjollet. I alt måtte vi lave otte forskellige skabeloner i pap og herefter nøje optælle hvor mange af hver vi skulle bestille ved at afprøve skabelonerne på hver eneste sprosse.
 |
| Dur - eller dur ikke!? |
Her troede vi så at den bøvlede del af arbejdet var klaret og overstået. Men vi befinder os i Colombia.....
Vi var rundt og sammenligne priser og fandt i Santa Elena et værksted, der både svejser og skærer glas. Her fik vi en pris på 10 kr. per rude, fordi tre af modellerne var så svære at lave med deres irriterende, rundede form. Værkstedet var en lille smule dyrere end konkurrenterne i Medellín, men jeg besluttede at det var rart at have dem tæt på, både i forbindelse med at transportere dem og hvis vi skulle få brug for flere ruder i løbet af processen (.. shit happens...) .
MEN! vi modtog mange af vores i alt 100 ruder i temmeligt forskellige størrelser. De havde vist ikke taget mine velberegnede og velklippede modeller helt seriøst. Derfor stod vi nu med cirka 25 ruder, der ikke passede ind i nogen af sprosserne (jeg var selvfølgelig rundt ved hvert eneste vindue med hver eneste rude der ikke passede - det var noget tidskrævende). Vi havde jo ikke tænkt på at tjekke og kontrollere ruderne, da vi modtog dem, og da vi ikke ville betale ekstra for at risikere en gentagelse, så måtte vi tænke kreativt og søgte hjælp fra vores DIY-orakel.
Youtube gav os løsningen: Tag en køkkensaks og klip den ønskede facon i ruden. Og den er god nok, man kan rent faktisk klippe i glas! I hvert fald 0,3 cm tykt glas.
 |
| Jeg klipper ikke i universet her. Jeg klipper en rude i en stor, blå balje. |
Man skal være helt vildt forsigtig, både så man ikke skærer sig og så ruden ikke knækker. På med sikkerhedsbriller og gerne handsker (.. ups), og så skal HELE ruden og allerhelst hele saksen være fuldstændig dækket af vand, så vibrationerne fra klippebevægelserne minimeres. Nogle steder kan glasset virke stenhårdt, men så må man bare angribe dette sted fra en anden vinkel.
Tre af ruderne knækkede for mig. Jeg tror det skyldtes at jeg kom til at løfte glasset op af vandet eller at jeg måske vred lidt for meget med saksen. Jeg havde bestilt en ekstra rude af hver af modellerne, men vi kom til at mangle én og måtte tilbage igen med en papmodel, som de heldigvis valgte at respektere.
Det er ret hårdt for fingrene at tilklippe 25 ruder, og halvvejs havde jeg scoret mig to ømme vabler på mine klippefingre (... husk handsker....) og måtte udvikle nye måder at klippe på. Men det kan også lade sig gøre.
De 100 ruder blev løbende installeret med riiiigelig med silikone til formålet.
 |
| Vi brugte næsten 2,5 beholdere med silikone på at sætte de 100 ruder i vinduerne. |
Og trykket på plads. Dette var overraskende nemt, for ruden satte sig øjeblikkeligt.
 |
| Et lille tryk - og så sad den der og kunne tørre af sig selv. |
Det blev ikke en særlig flot finish, da den tørrede silikone var meget tydelig. Så Luis gik i gang med at skære 400 stykker træ af resterne af det der var blevet leveret med huset. Og her var både længde og tykkelse faktorer man skulle tage ret seriøst, for de 10 vinduer var som sagt forskellige - og 2 af disse var helt og aldeles anderledes - så nogle måtte efterfølgende høvles næsten papirstynde.
 |
| Luis effektiviserer beskæringen af de mange stykker træ. |
Jeg gik tilgengæld i gang med at tilpasse disse 400 stykker træ i centimeter og milimeter, så de kunne passe i den enkelte rude.
 |
| Det er nogle pæne former, men de er komplet idiotiske når man skal skære dem! |
Vindues-delprojektet var en utroligt trættende proces, med meget '2-skridt-frem-og-1-tilbage', men vi er begge glade for resultatet. De små stykker træ blevet skåret af forskellige træsorter - præcis som huset var kommet med - så hvis man stirrer længe nok, kan førstehåndsindtrykket godt være temmelig rodet, men det er et hjemmelavet hjem så det har - for os - en værdi i sig selv.
 |
| Hej-hej, spejlbillede! |
