Hus i Colombia. Del 4: Træbeskyttelse og elektricitet

Efter en fabelagtig sommerferie i Danmark i juni-juli måneder er vi nu tilbage i topform med savsmuld i håret og splinter i fingrene. Selvom jeg i skrivende stund har præsteret tre splinter under neglene - hvoraf den ene var temmelig svær at grave ud - så har jeg stadig ikke lært at tage arbejdshandsker på. Jeg bilder mig selv ind at det heller ikke bør være nødvendigt længere, for vi har investeret i nyt legetøj!

Jeg er rigtig glad for at vi har så meget træværk i huset; mine arme er lettere skeptiske.

Tidligere tog jeg de mørke pletter med et lille stykke sandpapir, men nu har jeg fået mig en proper slibemaskine. Vi har dog mange kroge, hvor maskinen ikke rækker, så det er godt at jeg ved, hvordan man håndterer sådan et stykke manuelt sandpapir. Jeg har meget glæde af mine sløjdtimer tilbage fra 5.-8. klasse!

Luis er også blevet begavet med en høvl, som jeg gav ham som belønning efter han endelig fik skåret og samlet sin helt egen hjemmelavede mulit-funktionelle høvlebænk. Det tog ham mange timer - især at få naglet stykkerne sammen, da det er meget hårdt træ - resterne fra husbyggeriet - der er blevet allokeret til bænken.

Den nye høvl!

Den flotte bænk har fleksible elementer, så den kan transformeres efter behov.

 Efterfølgende burde jeg være trukket i overallsene, men endnu engang er jeg for doven/naiv til at skifte shorts og t-shirt ud med det rette arbejdstøj. Denne gang har jeg taget hul på en oliebaseret træbeskyttelse, der gerne skulle beskytte mod både sol, regn og utøj. Det er tredje gang jeg "maler" træet med træbeskyttelse, så jeg har efterhånden opbygget mig både rutine og muskler i armene; det kræver en del udholdenhed, men jeg mangler stadig at træne den venstre arm til at aflaste den højre! De to første gange beskyttelse var en "hurtig" løsning (før vi fik slæbet træet ordentligt af) med en meget blå og ildelugtende immuniserende væske.

Vi bruger et nationalt mærke, der er halvt så dyrt som det hypede tyske mærke.

Man kan vist godt se en tydelig forskel efter første lag.

Jeg var knapt landet, før vi fik EPM - det offentlige energiselskab - på besøg. Vi havde booket en tid med dem, så de kunne installere den basale elektricitet i huset. Servicen kommer i en "pakke": De installerer måler, sikringsskab, fire udgange til lamper med tilhørende stikkontakter, og fire udgange/output. Ham der installerede for os ville gerne komme og "gøre arbejdet færdigt", så vi bookede ham til den følgende lørdag.

Relæet sidder fint gemt væk i køkkenet under trappen.

Forinden havde jeg brugt lidt tid på at undersøge sådan noget med at planlægge lys, og havde i den forbindelse forvildet mig selv ind på adskillige hjemmesider om lysDESIGN og så et utal af youtube-videoer (hvor jeg faktisk endte med at se en hel interiør-serie af BBC fra 90'erne). Det tog mig ikke længe at lære hvordan lyset bør arrangeres - og dette kan med stor fordel tænkes ind i den første fase, når elektriciteten installeres.
Det endte med utroligt mange output og lampeudgange, hvilket elektrikeren også bemærkede, men da vi forklarede ham principperne om generelt lys, stemningslys og funktionelt lys, gik der et lys(!) op for ham, og han sagde faktisk at han ville til at arbejde efter disse principper fremover så vidt muligt.

Pt. ser det temmelig rodet ud, men Luis har heldigvis meldt sig frivilligt til at installere tørvægge, der kommer til at skjule langt de fleste af de store, sorte ledninger.

Elektrikeren er DESVÆRRE ikke den eneste i Colombia for hvem lys blot er et spørgsmål om at være i stand til at navigere indenfor, efter solen er gået ned. Lysdesign er ikke noget man gør ret meget i, og det var derfor helt utroligt svært at finde den slags kontakter, der ville passe til vores plan (ja, jeg HAR haft min første design-krise... over stikkontakter!!!) Især stemningsbelysning har praktisk taget været umuligt at finde en æstetisk løsning på, så pt. har vi i køkkenet et enkelt sted, hvor synet kan få hårene til at rejse sig på armene. Eller hvad synes du?

Jeg krydser fingre for at det kun er et spørgsmål om måneder før lysdæmpere kommer i lige så mange designudgaver som kontakter. Og når det sker, så ved vi heldigvis selv, hvordan man omskifter dem.

Dette nye kapitel i husprojektet afleder også andre design-dilemmaer. Luis tante har tilbudt os en stor og mørk reol, som Luis gerne vil tage imod, men jeg er bestemt ikke begejstret. Luis' mors kæreste kom også med et skrummel af en håndvask til køkkenet, men her var Luis lidt hurtigere til at sige "tak, men nej tak". Den er tilgengæld perfekt til en udendørs håndvask, når tiden kommer til dertil.

Skrummelhåndvasken og min tænkte placering for den.

I tiden inden huset blev leveret, brugte jeg ret meget krudt på at sætte mig ind i den gode byggeproces og i hvilken rækkefølge man skulle dedikere sin tid og sine ressourcer. Flere kilder satte "landscaping" som det allerallersidste punkt i planen, men det dogme har jeg temmelig svært ved at adlyde. Først og fremmest fordi der er dage hvor vi alligevel ikke kan komme videre med selve huset, men bestemt også fordi det generer mig gevaldigt at området er mudderbrunt! Jeg er derfor gået i gang med to småopgaver, som ikke heeelt bryder husbyggeriets ti bud, og det er nemlig at plante grønt på den østvendte skråning (så jorden ikke bevæger sig helt så meget ved regn), og et lillebitte blomsterbed, der bruger skråningen optimalt og ikke tager m2 fra arealet.

Det grønne man aner på billedet er resultatet af at jeg har flyttet græsrødder og "ukrudt", en efter en, så der kunne danne sig et grønt sikkerhedsnet i tilfælde af skybrud og mudderskred. Det skete en hel del i perioden efter huset var samlet og før fundamentet kom til.

Mit blomsterbed er bygget ind i den sydvendte skrænt, som ellers ville have set lidt rodet og tør ud. Jeg har flyttet et par af de mindste sukkulenter for at se hvordan de reagerer på dette spot. Jeg har også plantet mynte i den væltede træstamme, som jeg ikke nænnede at flytte, da den stadig har rødder i jorden.

Jeg håber snart at kunne opdatere med monterede tagrender, nye vægge, glas i vinduerne og (jeg tør næsten ikke håbe på det, men) fliser!