Ud over at mit kærlighedseventyr har ført mig til Colombia, så er der en anden grund til at jeg i sommeren 2014 begav mig til Medellín.
Som jeg allerede har nævnt i et tidligere blogindlæg, ledte én af mine "mislykkede" jobsamtaler i København mig i kontakt med en gut ved navn Jacob, som kontaktede mig få uger efter samtalen. Denne samtale foregik på København Projekthus (KPH), hvor jeg havde ansøgt om stillingen som vært, der funktionsmæssigt ikke lå langt fra min tidligere stilling hos kontorfællesskabet idéRiget i Aarhus. Da Jacob fremlagde en mulighed, hvor jeg måske alligevel kunne få en hverdag i miljøet på KPH, takkede jeg ja til en ny snak. Efter små to timer havde vi fundet frem til et af hans mange projekter, hvor jeg kunne se mig selv i en meningsgivende rolle. Jeg havde dog én indvending: "Jeg påtænker at tage til Colombia til sommer". Hans svar var: "Fint, så lader vi projektet koncentrere sig om Colombia". Og sådan begyndte det.
Projektet kaldte vi Tech-4-Rural. I starten anede jeg ikke en fløjt om selve emnet: TVWS (TV white spaces), spektrum, tin-dåser og kobbertråd var de stikord, jeg havde opfanget og kunne huske, da jeg forlod KPH efter min første snak med Jacob. Men formålet gav mening: Vi skal udvikle en billig men effektiv internetteknologi, som kan anvendes de steder i verden, hvor traditionelle internetløsninger og fiberoptik ikke kan anvendes for således at forbedre mulighederne for internetbaseret selvuddannelse og bygge bro over den såkaldte digitale kløft. Eksempler på lokationer for et sådant innovativt indgreb kunne f.eks. være isolerede landsbyer afskærmet af bjerge, der forhindrer traditionelle wi-fi frekvenser i at bryde igennem til området. Det kunne også være et land placeret midt i Afrika omgivet af andre lande borgerkrig, hvor der ikke kan trækkes kabler fra havet (hvor kablerne normaltvis trækkes). Eller et område omgivet af ørken eller lokaliseret i et område med hyppige mudderskred, hvor vedligeholdelse af fiberoptikkabler er tæt på umuligt.
Så tilbage i februar og marts 2014 kastede mig ud i at researche tvws, spektrum, fotonik, radiobølger, mesh networks, osv. og blev da også en smule klogere. Heldigvis (!) skulle jeg ikke tage mig af den tekniske side i vores opfindelse men tage mig af projektstyring og -planlægning, formulering af projektbeskrivelser, kommunikation, mødeplanlægning, research af forholdene i Colombia m.m. Vi udnævnte mig til projektkoordinator, og jeg skulle dermed koordinere alle opgaver mellem Jacob, Monika og Idelfonso fra Danmarks Tekniske Universitet, samt Sebastian fra IT-Universitet i København, som udgjorde de fire initiativtagere.
I marts opstod en mulighed for at deltage i en iværksætterkonkurrence, Venture Cup, hvortil vi sendte en ansøgning og kom med som finalist. Vi gennemgik en boot camp sammen med et par håndfulde andre for at skærpe vores projekt pitch med henblik på at præsentere over for en jury bestående af venture kapitalister og "engle", forretningsfolk og andre "hjælpere", som kunne bistå med at føre vores iværksætterdrømme ud i verden og søsætte en egentlig forretning - profit or non-profit.
Under bootcampen blev vi introduceret til italienske Matteo, en kandidatstuderende med teknisk kant (heldigvis!) fra DTU, som Idelfonso havde spillet på banen. På én dag lærte han mig næsten alt det jeg i dag ved om tvws! Dygtig er han!
Tech-4-Rural blev ændret til Airtenna, som beskrev produktet bedre, og det kalder vi os i øvrigt stadig. På en varm og træt torsdag eftermiddag fik vi lavet en lille forklaringsvideo, som jeg ikke kunne få lov at uploade på bloggen, men som kan findes her på youtube.
Som jeg allerede har nævnt i et tidligere blogindlæg, ledte én af mine "mislykkede" jobsamtaler i København mig i kontakt med en gut ved navn Jacob, som kontaktede mig få uger efter samtalen. Denne samtale foregik på København Projekthus (KPH), hvor jeg havde ansøgt om stillingen som vært, der funktionsmæssigt ikke lå langt fra min tidligere stilling hos kontorfællesskabet idéRiget i Aarhus. Da Jacob fremlagde en mulighed, hvor jeg måske alligevel kunne få en hverdag i miljøet på KPH, takkede jeg ja til en ny snak. Efter små to timer havde vi fundet frem til et af hans mange projekter, hvor jeg kunne se mig selv i en meningsgivende rolle. Jeg havde dog én indvending: "Jeg påtænker at tage til Colombia til sommer". Hans svar var: "Fint, så lader vi projektet koncentrere sig om Colombia". Og sådan begyndte det.
Projektet kaldte vi Tech-4-Rural. I starten anede jeg ikke en fløjt om selve emnet: TVWS (TV white spaces), spektrum, tin-dåser og kobbertråd var de stikord, jeg havde opfanget og kunne huske, da jeg forlod KPH efter min første snak med Jacob. Men formålet gav mening: Vi skal udvikle en billig men effektiv internetteknologi, som kan anvendes de steder i verden, hvor traditionelle internetløsninger og fiberoptik ikke kan anvendes for således at forbedre mulighederne for internetbaseret selvuddannelse og bygge bro over den såkaldte digitale kløft. Eksempler på lokationer for et sådant innovativt indgreb kunne f.eks. være isolerede landsbyer afskærmet af bjerge, der forhindrer traditionelle wi-fi frekvenser i at bryde igennem til området. Det kunne også være et land placeret midt i Afrika omgivet af andre lande borgerkrig, hvor der ikke kan trækkes kabler fra havet (hvor kablerne normaltvis trækkes). Eller et område omgivet af ørken eller lokaliseret i et område med hyppige mudderskred, hvor vedligeholdelse af fiberoptikkabler er tæt på umuligt.
Så tilbage i februar og marts 2014 kastede mig ud i at researche tvws, spektrum, fotonik, radiobølger, mesh networks, osv. og blev da også en smule klogere. Heldigvis (!) skulle jeg ikke tage mig af den tekniske side i vores opfindelse men tage mig af projektstyring og -planlægning, formulering af projektbeskrivelser, kommunikation, mødeplanlægning, research af forholdene i Colombia m.m. Vi udnævnte mig til projektkoordinator, og jeg skulle dermed koordinere alle opgaver mellem Jacob, Monika og Idelfonso fra Danmarks Tekniske Universitet, samt Sebastian fra IT-Universitet i København, som udgjorde de fire initiativtagere.
I marts opstod en mulighed for at deltage i en iværksætterkonkurrence, Venture Cup, hvortil vi sendte en ansøgning og kom med som finalist. Vi gennemgik en boot camp sammen med et par håndfulde andre for at skærpe vores projekt pitch med henblik på at præsentere over for en jury bestående af venture kapitalister og "engle", forretningsfolk og andre "hjælpere", som kunne bistå med at føre vores iværksætterdrømme ud i verden og søsætte en egentlig forretning - profit or non-profit.
Under bootcampen blev vi introduceret til italienske Matteo, en kandidatstuderende med teknisk kant (heldigvis!) fra DTU, som Idelfonso havde spillet på banen. På én dag lærte han mig næsten alt det jeg i dag ved om tvws! Dygtig er han!
Tech-4-Rural blev ændret til Airtenna, som beskrev produktet bedre, og det kalder vi os i øvrigt stadig. På en varm og træt torsdag eftermiddag fik vi lavet en lille forklaringsvideo, som jeg ikke kunne få lov at uploade på bloggen, men som kan findes her på youtube.
Vi vandt ikke venture cup, men vi fik 400.000 kr til brug på konsulentydelser inden for et år. Det var en fin start og en god catch phrase at pakke ned i rejsetasken sammen med mine øvrige projektforberedelser.
***
Det skal siges at Medellín på mange måder udgør det perfekte erhvervsmiljø for entreprenører og erhverv, der søger ud over grænserne og til Latin Amerika. Byen blev kåret som verdens mest innovative by i 2012. Det er nemt at få lov til at gøre forretning, nationale leverandører og arbejdskraft er (stadigvæk) billig(ere), her er utallige universiteter og der er konstant fokus på at udvikle nye videnscentre, især inden for digital udvikling, medicin, uddannelse og videnskab.
Initiativerne til at løfte, udvikle og genskabe udviklingslandet Colombias anden største by fra en by plaget af narkorelateret bandekriminalitet til en åben og innovativ metropol har bl.a. resulteret i lækre biblioteker og uddannelsescentre i de værste slumområder;
rulletrapper og billig metrocable fra centrum og op ad bjergskråningen
til de fattigste yderområder, så de svageste fattige (og andre) nemt kan
komme ned til centrum og gøre forretning. Og hjem igen.
***
Jeg havde fået et godt indtryk af Medellín under min research og dette taget i betragtning var jeg derfor ikke specielt nervøs for at påbegynde mine airtenna-opgaver og -møder med vores mulige samarbejdspartnere. Målene var klare: 1) Find en samarbejdspartner som kan hjælpe os med at integrere og teste vores prototype og 2) Opnå tilladelse til at bruge spektrum af den nationale spektrumregulator, ANE.
Jeg landede i Medellín en tirsdag og samme fredag havde jeg mit første møde på colombiansk grund (- men dog ikke det første på latinamerikansk grund, da jeg i 2012 var på forretningsworkshop i Costa Rica). Mødet var med ITM - Instituto Tecnológico Metropolitano - et college for de mindre bemidlede unge i den østlige del af Medellín med et socialt formål om at løfte hele bydelen kulturelt, økonomisk og socialt.
Airtenna var blevet sat i forbindelse med ITM igennem prof. Idelfonso fra DTU (som selv er colombianer, men har brugt det meste af sit liv i Europa). Jeg havde på forhånd kommunikeret med Fabio på engelsk, så jeg fik derfor et mindre kulturchok, da jeg erfarede at kun 2 af de 5 tilstedeværende under mit første møde kunne tale engelsk. Mødet gik dog ok - trods alt - og blev starten på samarbejdet, som i sidste ende første mig og Airtenna til et "ja tak" fra ANE.
Gennem ITM blev jeg yderligere introduceret til Angela og Leon fra Santo Tomas, som tilsammen udgør en tværinstitutionel projektgruppe. Kort fortalt er ITM og Santo Tomas' fælles projekt at installere gratis internetfaciliteter i et af de mindst bemidlede områder i Medellín, hvor ITM residerer. Til de 8000 indbyggere i det udvalgte område er der i dag én internetcafe, men de færreste ved, hvordan man anvender en computer. Projektet går derfor ud på i første omgang at oplære en række indbyggere, der så igen skal oplære deres naboer, og dernæst at undersøge de sociale effekter af en sådan intervention. ITM står for det tekniske, Santo Tomas for den sociale side.
***
Det skal siges at Medellín på mange måder udgør det perfekte erhvervsmiljø for entreprenører og erhverv, der søger ud over grænserne og til Latin Amerika. Byen blev kåret som verdens mest innovative by i 2012. Det er nemt at få lov til at gøre forretning, nationale leverandører og arbejdskraft er (stadigvæk) billig(ere), her er utallige universiteter og der er konstant fokus på at udvikle nye videnscentre, især inden for digital udvikling, medicin, uddannelse og videnskab.
I Medellíns bydele hænger der bannere, der er medvirkende til at indgyde en entrepreneuriel ånd i befolkningen. |
***
Jeg havde fået et godt indtryk af Medellín under min research og dette taget i betragtning var jeg derfor ikke specielt nervøs for at påbegynde mine airtenna-opgaver og -møder med vores mulige samarbejdspartnere. Målene var klare: 1) Find en samarbejdspartner som kan hjælpe os med at integrere og teste vores prototype og 2) Opnå tilladelse til at bruge spektrum af den nationale spektrumregulator, ANE.
Jeg landede i Medellín en tirsdag og samme fredag havde jeg mit første møde på colombiansk grund (- men dog ikke det første på latinamerikansk grund, da jeg i 2012 var på forretningsworkshop i Costa Rica). Mødet var med ITM - Instituto Tecnológico Metropolitano - et college for de mindre bemidlede unge i den østlige del af Medellín med et socialt formål om at løfte hele bydelen kulturelt, økonomisk og socialt.
Airtenna var blevet sat i forbindelse med ITM igennem prof. Idelfonso fra DTU (som selv er colombianer, men har brugt det meste af sit liv i Europa). Jeg havde på forhånd kommunikeret med Fabio på engelsk, så jeg fik derfor et mindre kulturchok, da jeg erfarede at kun 2 af de 5 tilstedeværende under mit første møde kunne tale engelsk. Mødet gik dog ok - trods alt - og blev starten på samarbejdet, som i sidste ende første mig og Airtenna til et "ja tak" fra ANE.
Gennem ITM blev jeg yderligere introduceret til Angela og Leon fra Santo Tomas, som tilsammen udgør en tværinstitutionel projektgruppe. Kort fortalt er ITM og Santo Tomas' fælles projekt at installere gratis internetfaciliteter i et af de mindst bemidlede områder i Medellín, hvor ITM residerer. Til de 8000 indbyggere i det udvalgte område er der i dag én internetcafe, men de færreste ved, hvordan man anvender en computer. Projektet går derfor ud på i første omgang at oplære en række indbyggere, der så igen skal oplære deres naboer, og dernæst at undersøge de sociale effekter af en sådan intervention. ITM står for det tekniske, Santo Tomas for den sociale side.
Comuna 8 |
Den følgende uge gjorde jeg også bekendtskab med Cesar og Alexander på
Ruta N, som er moderskibet eller i hvert fald innovationscenteret, der faciliterer det meste af den udvikling, der sker i Medellín. Ruta N er samlingspunkt for mange aktiviteter over de
næste mange år også herunder udvikling af flere innovationscentre. Jeg havde egentlig store forventninger til samarbejdet med Ruta N, men det viste sig at de nok først vil komme i spil på et senere tidspunkt, hvis vi får mulighed for at opstarte en egentlig forretning i Colombia.
Derudover mødtes jeg med Universidad Ponticia Bolivariana og Universidad de Antioqia , hvor jeg fortalte højt og flot om vores ambitioner.
Alle udviste stor interesserede i at deltage i processen og at stille studerende, undervisere og/eller faciliteter til rådighed, når selve implementeringen skulle finde sted og - naturligvis - få lov til at bruge teknologien til at oplære deres egne studerende, så tvws fremover kunne løfte Colombias isolerede landområder ud af digital eksklusion.
Det lyder jo alt sammen meget fint. Men svagheden ved dette trin i processen var, at vi faktisk endnu ikke havde en prototype. Vi havde ikke engang testet en såkaldt mock up i Danmark, som ellers var planen skulle udføres i juli måned i forbindelse med Roskilde Festival. Derfor var det rigtig svært at fortælle folk om vores produkt ud fra andet end en teoretiske version.
I sidste ende ledte mit arbejde mig dog alligevel til ANE i Bogotá i august, hvor jeg fik moralsk, praktisk og sproglig støtte af Fabio fra ITM og Leon fra Universitetet Santo Tomas, som tilsammen repræsenterede det projekt, Airtenna fint lagde sig i forlængelse af. Min tekniske støttepædagog var Airtennas egen tekniske ekspert, Sebastian fra ITU, som deltog i mødet med ANE via skype.
Derudover mødtes jeg med Universidad Ponticia Bolivariana og Universidad de Antioqia , hvor jeg fortalte højt og flot om vores ambitioner.
Alle udviste stor interesserede i at deltage i processen og at stille studerende, undervisere og/eller faciliteter til rådighed, når selve implementeringen skulle finde sted og - naturligvis - få lov til at bruge teknologien til at oplære deres egne studerende, så tvws fremover kunne løfte Colombias isolerede landområder ud af digital eksklusion.
Det lyder jo alt sammen meget fint. Men svagheden ved dette trin i processen var, at vi faktisk endnu ikke havde en prototype. Vi havde ikke engang testet en såkaldt mock up i Danmark, som ellers var planen skulle udføres i juli måned i forbindelse med Roskilde Festival. Derfor var det rigtig svært at fortælle folk om vores produkt ud fra andet end en teoretiske version.
I sidste ende ledte mit arbejde mig dog alligevel til ANE i Bogotá i august, hvor jeg fik moralsk, praktisk og sproglig støtte af Fabio fra ITM og Leon fra Universitetet Santo Tomas, som tilsammen repræsenterede det projekt, Airtenna fint lagde sig i forlængelse af. Min tekniske støttepædagog var Airtennas egen tekniske ekspert, Sebastian fra ITU, som deltog i mødet med ANE via skype.
Fabio, Leon og mig i Bogotá lufthavn. Roadtrip-stemning. 1,5 time før mødet med ANE. |
***
Jeg vendte tilbage til Danmark for en periode, 4 måneder gik og projektet lå lidt stille. Men her i marts endte en skype-konference (vi elsker skype!) imellem Jacob, Sebastian og ANE med en aftale om, at Airtenna nu indgår i et direkte samarbejde med ANE, som jo er den højeste instans og ekspert på tvws-området. Aftalen er pt at de vil tage sig af al installering og test, når vi leverer prototypen. Derudover har vi fået tre forskellige spektrumområder eller kanaler, som vi kan afprøve på. Hvad jeg senest har forstået er, at der er udsigt til et ret banebrydende projekt, og måske skal vi udvikle en lidt mere avanceret teknologi...
Da jeg leverede nyheden til ITM få dage efter omtalte skype-snak, var det et par meget skuffede undervisere, der stillede mig en lang række spørgsmål om hvordan og hvorledes, det hele så kommer til at arte sig. Om ANE har lovet os noget tilgengæld. Om der stadig er plads til dem i en eller anden funktion, etc. Det prøver jeg p.t. at finde hoved og hale i og altimens kan vi øve vores egen lille indflydelse, da det jo er os, airtenna, der laver et udkast til en ny projektbeskrivelse.
Mht. problemstillingen med ITM, er jeg blevet fortalt at der eksisterer en ond cirkel imellem politiske udspil og uddannelsesområdets kapacitet: Politisk set har man meget høje og gode ambitioner om at løfte Colombia på alle niveauer, men uddannelsesinstitutionernes kompetenceniveau er endnu ikke på det niveau, hvor de politiske organer udliciterer forskningsprojekter til universiteterne eller laver dem i et samarbejde, som man fx ser i Danmark. I Colombia, når der søsættes innovationsprojekter, så er tendensen desværre mange gange at de Colombianske uddannelsesinstitutioner bliver udelukket fra at tage del og dermed løfte deres videns- og kompetenceniveau.
I vores tilfælde er projektets succes fuldstændig afhængig af ANE's good will, så det kommer til at kræve lidt diplomatisk snilde at påvirke den nye projektbeskrivelse mellem ANE og Airtenna, så ITM og Santo Tomas kan sende to studerende til ANEs udvalgte test-destination i Bogotá og altså på den måde stadig sikre sig noget ny teoretisk og praktisk viden omkring brugen af TVWS.
Heldigvis har Jacob både mennesketække og styr på det politiske spil, så jeg sætter min lid til at vi nok skal manøvrere den nye udvikling, så vi ikke taber formålet om bedre uddannelsesmuligheder i selve processen.
Indtil videre må jeg dog ende denne fortælling med et "To be continued..."
Samtidig har vi fået to tilbud om at tage Airtenna-projektet til Østen, så det er en meget spændende udvikling, projektet har taget.