Hus i Colombia. Del 5: Tagrender

Denne gang kommer det til at handle om noget så fascinerende som tagrender.

Det er ikke nogen hemmelighed at Colombia har tropisk klima. De fleste har måske også hørt om fænomenerne El Niño og La Niña, hhv. tørkesæsonen og regnsæsonen. Der er ingen der rigtigt ved, hvornår disse indtræffer; men når det regner, så regner det! 

På trods af at de færreste her i Santa Elena har valgt installeret tagrender på deres boliger - som oftest er placeret på små jordterrasser i landskabet og sagtens kunne blive udsat for jordskred - så har vi besluttet os for at gå imod strømmen. Vi skal have tagrender på vores hus! Især fordi vores hus er placeret i bunden ved en bred og lang skråning.

Selvom vi selv planlagde og indkøbte til fundament og elektricitet, så fik vi hjælp til det praktiske. Begge disse delprojekter blev også - som forventet - lidt dyrere end forventet. Det gav os en økonomisk grund til at give den hele armen som handymænd, foruden den grund at det kunne være sjovt selv at installere tagrender.

Efter en halv dags research på internettet - youtube-videoer og særligt hos familyhandyman.com - gik vi i gang.

Først lavede jeg en 10-sekunders sketch af huset. Dernæst tegnede jeg tagrenderne ind med de dele der nu engang udgør en tagrende og lagde derefter nogle mål på. Da min research foregik på engelsk, kan jeg kun de engelske fagudtryk men ud fra min tegning blev der da i hvert fald lavet en (for mig) forståelig indkøbsliste indeholdende objekter som "downspout", "end cap" og "elbow". 

Dernæst gik turen til Constructor. Note to self: Lad nu vær med at gøre denne slags indkøb 45 minutter før lukketid. Nuvel. Vi nåede det.

På tagrende-shopping.

Tagrender er ikke dyre, men de er heller ikke billige. Derfor gik der altså et par dage hvor jeg trippede let henover dem og forsøgte at ignorere deres tilstedeværelse i forhaven. Et af de første skridt er nemlig at SAVE i tagrenden ! Og derfra er der jo ingen vej tilbage, kun den tilbage til Constructor efter nye tagrender. Luis var heldigvis ikke skræmt af opgaven, og da vi måtte erkende La Niña er over os, så åd jeg en tudekiks, og vi kom i gang med den praktiske del.

Vi havde dog først et praktisk problem der skulle løses, og det var, at de tværgående bjælker er skrå. Så med en af Luis' fine, nye maskiner skar han nogle små træblokke som blev sømmet på og malet med træbeskyttelse. Dernæst blev "holderne" skruet på.

Man kan lige ane den påsatte blok. Det bliver et hjemmelavet hjem, vi får os. Det er nu meget hyggeligt.

Det var ret lige ud af landevejen at sætte holderne på. Huset er ikke velsignet med en "fascia board", dvs. ét langt bræt under taget, og vi kunne dermed ikke selv bestemme, hvor vi ville placere holderne. Mine kilder sagde alle at der bør være 60 cm mellem holderne, og afstanden mellem bjælkerne på vores hus var heldigvis mellem 20-50 cm.

Dernæst skulle tagrenderne saves. En tagrende kommer i en længde af 3 m. og vi skulle bruge 6,7 m til facaden. Dvs. tre tagrender skulle i brug. Vi måtte også lige stoppe op og erkende at en af de allerede påsatte holdere skulle udskiftes med en "samler", der kunne samle tagrenderne i forlængelse af hinanden.

At save en tagrende lige over er heldigvis meget nemmere end jeg havde forestillet mig! Der blev sat et endestykke på i den ene side, og så lagde vi tagrenden i holderne og klikkede den på med en tilfældig flad tang, når fingrene ikke havde styrken. Klik. Klik.

Endestykket påsættes.

 Anden tagrende gik ikke helt så nemt. En af de påsatte blokke røg ud da vi forsøgte at klikke tagrenden i. Plastikken på et par af holderne var lidt ujævn og måtte poleres temmelig meget med sandpapir. Men det gik.

Tagrenden klikkes på plads.

Tagrende 2 stoppede lidt uheldigt før nedløbet, så endnu en 'holder' måtte udskiftes med en 'samler'. Den første del af tagrende 3 blev dernæst lagt i og samlet med den del, der indeholder hullet til nedløbet. Den er i sig selv en 'samler'.

Til sidst målte vi afstanden mellem nedløbsstykket og kanten af taget (+ to centimeter), savede igen et lille stykke af rende 3, som fik endestykke påsat og blev klikket i.

Der måles før savning.

Nu var selve tagrenden færdig, og vi fik fat i nedløbsrøret.

Først påsatte jeg en "albue" til nedløbsstykket, som vi lige havde påsat. Dernæst målte jeg afstanden mellem denne og den anden albue, som skulle løbe parallelt med bjælken, for at kunne save et stykke af nedløbet, som skulle sættes indimellem de to albuer. Det hele blev sat sammen, nemt.

Måle, måle.

Save, save.

Vi valgte dog at tage nedløbsrøret af igen, mens vi venter på at anskaffe det rigtige rør til at lægge i jorden. Så for øjeblikket samler vi vand til blandt andet at røre i den cement, vi skal bruge til at gøre gulvet på førstesalen færdigt.

 Og hele cirkusset blev naturligvis gentaget på den anden side af huset. Vi mangler stadig lige at installere tagrenden på øverste etage, da vi - og byggemarkederne i Santa Elena - ikke har en 6 m. lang stige. Så vi venter på at bilen kommer hjem fra mekanikerhospitalet, for først da kan vi komme ned til byen og leje den stige vi skal bruge.....

Vi klarede nemt det nederste tag på bagsiden. Men gruede nu noooget for at påsætte den øvre tagrende hvor det hele skal gøres i 6 meters højde.

Og NU - her efter små to måneder - kan jeg med glæde og stolthed berette, at vi fik fingre i en stige. Og den VAR i Santa Elena...