Hus i Colombia. Del 1: Forberedelser

Jeg vil starte med at fremlægge en teori om, at jo mindre man producere på internettet, jo mere producerer man i det virkelige liv. Dertil hører også et par mellemregninger med jord under neglene, solbrændthed, fast arbejde og pendler-liv... og sådan noget.

Det er forsvindende lidt jeg har fået produceret HER, på min blog, det seneste år. I hvert fald hvis man sammenligner med intentionen. Jeg blev distraheret af et deltidsarbejde og senest et byggeprojekt, som er lidt mere omfattende end en geometrisk meditations-halvkugle af bambus. Vi er nemlig kommet sådan for alvor i gang med husprojektet.

Her i Colombia er det blevet meget almindeligt at bygge præfabrikerede huse. At det er præfabrikeret betyder i sin enkelthed at huset bliver produceret og transporteret i små dele - vægge, vinduer, døre, og gulv hvis man skal have etagebyg - til byggegrunden, hvor man så, ja, bygger sit nye hus.

Grunden til at det er så populært er, først og fremmest, at det er meget, meget nemt, hvis man ikke har de store krav til at sætte sit eget præg på huset. Man kan sagtens flytte rundt på de forskellige dele, tilføje ekstra vinduer, lave altan større, tilføje ekstra badeværelse, installere træloft i stedet for beton (vi benytter os af muligheden for det hele) etc, men man behøver ikke tage stilling, hvis man ikke gider.

Vi har en model i to plan, og I får lige et par skitser direkte fra telefonen:

Model af facade.

Model af plantegning

Som man måske kan ane er der både korridor udenfor i stueetagen og altan. Det er meget spændende, og jeg har altid ønsket mig en 1. sal. Det får jeg nu.

Den anden grund til at det er så populært er, at det er relativt billigt. Bevares, man skal selv betale for transport, fundament, timeløn, kost og logi til dem der samler det, vandrør, ruder til vinduerne, etc. Men inkl i prisen (omkring 40.000 DKK) er tre døre, vinduesrammerne, trappe, toilet, tag, og de helt basale ting der skal til, for at man kan kalde det et hus. Helt skrabet. Derefter står man selv for at gøre det til et hjem. Og det kan man jo gøre i sit eget tempo.

Da vi allerede ejer grunden - en meget lang og temmelig stejl grund - så bygger vi på plateauet lige over, hvor vi bor nu. I vores lille hytte. Eller skur, afhængigt af hvilket humør man er i. På billedet her kan man fornemme grunden og omgivelserne - og skimte "hytten".

Anno 2015

Sådan så det altså ud FØR. (I skyggen til venstre kan man måske danne sig en idé om hvor bækken løber.) Men så fik vi skrabet penge sammen qua vores jobs, og huset blev betalt, og sammen med fabrikanten blev en dato fundet: 17. marts 2016. Når der er sat dato, så begynder planerne pludselig at konkretisere sig og det, som tidligere var fremtidige to'do's, har nu en udløbsdato.

Da grunden er lidt smal, blev det besluttet at udvide hen over bækken. Så vi købte et par rør, som blev lagt, så bækken fortsat kunne fungere:

Go' bil!

Derefter hyrede vi en flot traktor + traktorchauffør; han kunne sit kram og var bestemt alle pengene værd!

Effektivt!

Så kom det til at se sådan her ud:

Jeg blev faktisk lidt overrasket over hvor svært jeg har det ved forandringer (sagde Lisa, der flyttede til Colombia),
da dette var synet, der mødte mig dagen efter.

Nu befinder vi os på det stadie, hvor jeg rent faktisk går og er lidt nervøs for at få brikkerne lagt i den korrekte rækkefølge. Det er nemlig sådan at EFTER murene står, SÅ skal der laves fundament, og SAMTIDIG også lægges rør. Vores "daglejere" tager omkring 7 dage om at bygge/samle sådan et hus, hvis vi gir dem logi. Det har vi besluttet at gøre, for at få det "overstået". Men det betyder jo så, at inden for disse 7 dage, skal vi også fikse (og købe - og betale!) de andre dele. Så jeg er lidt nervøs. Luis er rolig. Man skulle tro han har planlagt ikke at spise, mens det står på, så regnestykket kan gå op. Høh.

Da vi rent fysisk befinder os på en ren guldgrube af trælse sten og ufrugtbart ler, så har vi den seneste tid brugt vores fritid på at jævne jorden yderligere samt grave store og små sten op fra de øverste 20-40 cm af jorden, så jeg kan få en flot og jævn græsplæne.Vi er midt i processen - faktisk i sidste etape af denne del, tror jeg - og i skrivende stund ser vores præ-byggerod sådan her ud:

Grunden set nedefra. På skråningen på billedet er min tanke at lave en række horisontale niveauer, hvor jeg kan plante frugttræer o.lign. Engang...

Ja. Mød vores trillebør. Vores gamle nabo lånte den oprindelige udgave, og vi fik den tilbage uden lad. Han siger han leder efter en erstatning.... Da kyllingerne (se nedenfor) voksede ud af deres barndomshjem, blev det således til version 2.0. Det ser jammerligt ud, men fungerer faktisk utroligt godt. Lidt vanskelig at tømme, dog.

Jeg løj ikke, da jeg sagde at vi (jeg *host*) samler sten. De skal bruges i fundamentet til huset og de overskydende til nedkørslen, som pt. er jord og lidt sølle græs.

På dette billede kan man ane udvidelsen af grunden, henover bækken, ind mod skoven. Der skal laves græsplæne.

Her med kig til optegningen af hvor huset kommer til at stå og vores fine udsigt. Glæder mig til at følge op med nye billeder til april/maj.

Der blev også udvidet mod den anden side. Traktoren kom lige lovligt tæt på naboens grund, men han reddede svigerfars halv-grådige indskydelse. Vi fik en ny parkeringsplads ud af det.

Som nævnt glæder jeg mig MEGET til at kunne opdatere fra grunden igen, når det er lidt grønnere og forhåbentlig også er lidt mere hus.

***

Lige en hurtig tankeboble om vores kyllinger. Som er høns (og hane) nu. Jeg var oprindeligt ikke meget for tanken. Faktisk afvisende. Mest fordi jeg godt lidt fornemmede på forhånd, hvem der ville blive sat ansvarlig for projektet efter to dage. Men under en frokost besluttede Luis og hans tante sig for at vi skulle hente kyllinger. Og sådan blev det.

Akasha var ekstremt nysgerrig på sine nye børn.

Okay, jeg var også selv ret glad ved at have små kyllinger. Og ja, de boede indenfor med varmeblæseren tændt om natten.

Der blev heller ikke sat grænser, når de små plyssede væsener ville putte.

 

Da jeg tog på en måneds ferie i december, var de allerede fulde af fjer, men var stadigvæk "små" nok til at flyve op på ryggen af Akasha, som lydigt ville gå rundt med dem for en stund, inden det blev for irriterende for hende.

Vi havde lavet dem en hønsegård og bygget et meget fint hønsehus, hvis vi selv skal sige det.

Hønsegården

Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke kende dem.

Vokseværk

Og så havde vi pludselig ham(!) her til at sidde og gale op uden for soveværelset!

Med denne fine hønse-selfie og gale hane vil jeg slutte min fjerede beretning for denne gang - og fortsætte med husbyggerhistorien.

***

Til højre for ned-/opkørslen er en temmelig stejl bakke. Der er jeg i gang med at lave flade niveauer, således vi kan plante frugttræer, kartofler, etc.

Vi har nu fået lagt to sirlige rækker sten. Det skulle gerne en indkørsel. Før vi kan tage vores nye parkeringsplads i brug, skal indkørslen dog "regnsikres" lidt bedre. Så sent som i dag sad jeg fast halvvejs pga mudder. Så for nu parkerer jeg fortsat i toppen; når jeg har fået bilen derop igen, vel at mærke.

17. marts

Torsdag før påske hyrede vi to trucks til at transportere byggeklodserne fra Guarne og 40 km hjem til os. De startede pålæsningen kl. 7.30 og var først klar til afgang kl. 15.00. Der var vist noget med at det var en lidt langsom knægt, der kørte gaffeltrucken.... Nå ja, og vores tilknyttede projektleder havde ikke fået dørene klar, (hun havde to klar, men det var metal, og vi har bestilt trædøre), så dem må vi hente efter påske. Til fuld pris. Hvis vi da ikke får argumenteret os igennem dét problem (også).

Den sene afgang fra Guarne betød også at de måtte læsse halvdelen af de 14 tons legoklodser af ... i mørke. Heldigvis havde vi fikset bilens forlygter to dage tidligere. Og heldigvis har vi investeret i en bil, der - på trods af utallige mindre mekaniske og tekniske problematikker - kan trække en truck ud af vores grund, når den ikke selv kan komme op.

Luis gav de to spinkle fyre en hånd med aflæsningen.

Træværket blev læsset ind under garagen.

 Vi fik dem desværre ikke lokket til at køre helt ned til byggepladsen, dertil er indkørslen for stejl, så pt er vi i gang med selv at flytte de 14 tons ned i den bette men stærke Montero.

21.-22- marts

Mandag fik vi taget første hug sammen med Luis mor og hendes kæreste; 8 ture blev det til. Teglstenene er pakket i sæt af 10 og for tunge til at jeg kan løfte dem. Kun en lille håndfuld knækkede under transporten, så alt i alt synes jeg at vi (Luis og Edgar) klarede det rigtig godt.

Teglstenene står klar!

Tirsdag havde vi inviteret Luis' ven Gustavo på besøg, naturligvis for at tage endnu et huk ind i de mange tons gulv- og vægplader, der er støbt i beton. De var pakket to-og-to i sæt på 55 kg, så vi blev nødt til at skære sættene op, så vi ikke gjorde skade på os selv. Og så jeg også kunne hjælpe til.

Vægpladerne er støbt med murstensdesign. Meget moderne.

Vi fandt ud af at vi kunne få plads til 24 styk i bagagerummet på bilen. De skulle transporteres vertikalt for at undgå at knække pladerne. Desværre var der allerede en gulvplade og seks vægplader der var knækket helt under aflæsningen. Yderligere 12-15 stykker havde revner og hang kun sammen, fordi de er støbt omkring jern.  Her skal vi lige have fulgt op med vores leverandør...

Her valgte Luis og Gustavo at hjælpes med at slæbe, men det var nemt nok at løfte de 22 kg tunge plader.

Vi fandt den optimale læssestil.

I processen fandt vi hurtigt den optimale læssestil: Én i bilen, én løfter ind i bilen, og én der flytter fra bunken til bilen. Og omvendt ved aflæsning.

Aflæsning.

 Takket være firehjulstræk kom vi - to i bilen og en bagpå - sikkert ned i bunden til byggepladsen.

Nu står pladerne tæt på byggepladsen, klar til montering!

Vi arbejdede til solnedgang og manglede da kun 3 ture, som Luis og jeg tog få dage efter.

Næste skridt: At flytte træværket.