Hensyn på colombiansk

På indeværende tidspunkt skulle jeg gerne have fået udpeget et par positive aspekter ved den colombianske omgangsform. Først og fremmest fordi jeg langt hen ad vejen er stor fan af mikset mellem klassisk høflighed og medmenneskelig lighed mellem (langt de fleste individer i) samfundslagene. Også fordi jeg lærte på kommunikationsuddannelsen at man altid skal starte ud med noget positivt. …

I dette indlæg skal det handle lidt om begrebet hensyn og hvordan det praktiseres.  Måske jeg her – først - bør lave en lille disclaimer for at mine fortolkninger jo på alle måder ER subjektive fortolkninger og produkt af MINE oplevelser. Her kunne jeg også passende introducere en halvlang sætning om relativt store kulturforskelle mellem f.eks. Cali, Medellin, og Bogotá (Colombias tre største byer), som ikke har mere end 1 time imellem sig i fly, men for den sags skyld – kulturmæssigt – kunne være tre forskellige lande, (de spiser f.eks. ikke den samme slags ost!), og det må læseren gerne holde sig in mente, når jeg i flæng skriver ”det er colombiansk” eller ”sådan er colombianere”

Hensyn. Jeg må understrege at på kulturchoks-barometeret har praktiseringen af hensyn i colombiansk (og husk nu og læs: Medellin’sk) kontekst været en af de allerstørste udfordringer at arbejde med – især i begyndelsen. Derfor vil man måske finde nedenstående en anelse syrligt. Jeg tror faktisk min bror – som er endnu større fan af hensyn end jeg selv – ville blive vanvittig over at have en hverdag her; det er ikke noget man sådan lige lovgiver sig ud af.

Nuvel, hensynet udspiller sig i generelle termer på mange fronter - blandt andet på gaden, i samtalen, på arbejdspladsen, i køen i butikken, under måltidet. I Danmark, tror jeg, vi får hensyn doseret på samme vis som vores obligatoriske vacciner i løbet af barndommen; det er en del af vores kultur at udvise hensyn. Man lærer at flytte sig for ”damen” der gerne vil forbi på rulletrappen. Lidt senere højre vigepligt. Derimellem en masse andre eksempler. Vi har indrettet vores samfund efter hensyn (på godt og ondt). Groft sagt. En hensyns-elskende dansker vil derfor nok finde de nedenstående situationer svære (og jeg skal advare mod stærkt provokerende eksempler).

Eksempel A: På gaden.

Jeg starter med dette eksempel fordi jeg altid tænker på min bror, når dette skrækscenarie udspiller sig, men det er for mig langt fra det værste. Forestil dig en hvilken-som-helst travl og trafikeret vej. Et trafikhovedåre. Fodgængere vil finde det umuligt at snige sig udenom eventuelle ”søndags-fodgængerne” via vejen pga trafikken herpå. Forestil dig en familie på 3-4-5 stykker. I Danmark går man gerne på række – 2 og 2 - hvis man ved (og det er vel her forskellen ligger) at man eventuelt blokerer for andre fodgængere; men forestil dig at disse 3-4-5 danner en uigennemtrængelig menneskemur. Skal du forbi, så skal du faktisk til at prikke på skulderen.

Forstil dig nu en smal sti. Du går i retning mod et par, to veninder for eksempel og der er kun plads til to ved siden af hinanden på stien. Hvad gør du selv i denne situation, hvis du var en af disse veninder? Koordinerer du og vennen jeres position, så I fylder mindre og lader den modgående passere? Ikke her.

Forestil dig nu af du møder en bekendt på gaden og I har lyst til at vende verdenssituationen. Her gøres det gerne midt på fortovet så ældre, børn og andet godtfolk må snige sig ud på føromtalte trafikerede vej. Jeg sagde jo det ville blive syrligt.

Som bilist kan ”praksis af hensyn” være et decideret mareridt:

-       De ”konkurrerende” chauffører og bilister lister ud over hajtænderne i rundkørslerne, så de ikke skal vente på de andre, der allerede er inde i rundkørslen.

-       I trafiklyset dytter især taxachaufførerne  0,05 sekunder efter det har skiftet til grønt.

-       De kører gerne over for rødt, hvis de mener de kan nå det før dig, der kommer fra den grønne side.

-       De opfinder tre vejbaner, hvor der er to.

-       Om natten kører de gerne uden lys - for at spare, vel.

For mit eget vedkommende: When in Rome…. Ej, jeg ynder at bruge hornet, nu hvor jeg kan/må/skal – men ellers holder jeg mig til min danske opdragelse. Jeg er også langt mere opmærksom på mine omgivelser end jeg ville være på de danske veje, og er sikkert også bedre til at udnytte "hullerne". Men jeg tror ærligt talt ikke at jeg ville have turdet at kaste mig ud i downtown Medellín alene i bil, hvis ikke jeg havde haft de seks måneder forinden bag på motorcyklen til at observere skik og brug.

Eksempel B: I samtalen.

Okay det her er min absolutte ”favorit”. De AFBRYDER! Hele tiden. Hvem som helst. Som studerende af det spanske sprog er dette det allerværste hensyns-brud, fordi det simpelthen er svært at følge med. Luis’ opmærksomhed kan blive afbrudt med lysets hast, hvis en anden pipper noget, imens jeg er i gang med at tale til ham. Dette kan indlede en grad irritation hos danskeren.

Samme forbrydelse sker på arbejdspladsen. Jeg blev paf, mundlam og komplet overrasket både første, anden og tredje gang det skete. På arbejdet, hvor man i det mindste gerne skulle være en anelse professionel, er dine forespørgsler gerne mindre vigtige end vedkommendes, der afbryder. Jeg gad godt vide, hvad der sket, hvis den afbrudte afbryder afbryderen? Jeg må afprøve det en dag. Det er tilladt.

Eksempel C: Måltidet.

Hvis danskeren tilsætter hensyn til det colombianske hensyn, så sker der en farlig kemisk reaktion. Telefonen ligger naturligvis på bordet som alle andre steder, men det udvikler sig herfra. Forestil dig at I er 5 mennesker, der spiser ude, og tjeneren serverer 5 stykker små brød inden måltidet. Hvordan forestiller du dig dét regnestykke? Her griber især de ældre herrer gerne for sig inden alle har fået. (Man kan jo altid spørge efter mere.)

Forestil dig nu at du spiser aftensmad med din familie. Helt uformelt altså. Den første der bliver færdig, rejser sig og går fra bordet uden et ord. Ikke noget ”tak for mad”. Ikke noget med at blive siddende indtil de andre har spist op. Gå du bare ud og hent et glas mælk. Og nogle småkager. Eller hvorfor ikke bare gå ind i et andet rum og se tv. Hvis det er din stil, så er Colombia lige dig.